Hvad er korean lash lift? Guide til den bløde, naturlige teknik
Af Farah A. · Certificeret i lashes, bryn og tandblegning med over 6 års erfaring
Lashes · Læsetid: 5 min
Korean lash lift har rødder i k-beauty og giver et mere åbent, ungdommeligt blik. Sådan foregår behandlingen — og hvad den kan for dine vipper.
Korean lash lift er en variant af det traditionelle lash lift, som er blevet populær via k-beauty og koreansk makeup-æstetik. Teknikken bygger på samme princip som et almindeligt lift — en kemisk permanent, der former vipperne — men resultatet og virketiden er tilpasset et blødere, mere naturligt udtryk.
Sådan foregår behandlingen
En korean lash lift-behandling tager 45–60 minutter og forløber sådan her:
- Vipperne renses grundigt for makeup og fedtstoffer
- En lille silikonepad placeres tæt på vippens rod
- Vipperne kæmmes op på padden
- Løftelotion virker i 8–12 minutter afhængigt af vippetype
- Fixerlotion låser den nye form
- Nærende serum plejer vipperne og lukker skæl-laget
Du ligger med lukkede øjne hele behandlingen, og der er ingen efterfølgende downtime.
Hvad adskiller det fra et klassisk lift?
Læs den fulde sammenligning i korean lash lift vs. klassisk lash lift. Kort fortalt: mindre pads, løft længere nede ved roden, blødere kurve i toppen.
Hvem passer teknikken bedst til?
- Dig med lige eller korte vipper
- Dig der vil åbne blikket op uden extensions
- Dig der elsker "no-makeup makeup" og k-beauty-æstetik
- Dig der har prøvet et klassisk lift og synes kurven blev for skarp
Holdbarhed og pleje
Resultatet holder 6–8 uger indtil dine vipper naturligt er skiftet ud. Pleje:
- Ingen vand eller damp de første 24 timer
- Undgå olieholdige rensere omkring øjet
- Børst vipperne let hver morgen
- Brug gerne et vippeserum for at holde dem stærke
Mere om pleje i lash lift pleje og holdbarhed.
Ofte stillede spørgsmål
Er korean lash lift skadeligt? Nej, når det udføres korrekt af en uddannet lash artist med de rette produkter og virketider.
Kan jeg bruge mascara efter? Ja, efter 24 timer. Undgå vandfast mascara, da den kræver olie for at fjernes.
Kan jeg tilføje farve? Ja, vippefarvning kan gøres samme dag som liftet.
Vil du prøve teknikken, kan du book korean lash lift i København direkte online.